forside

Processen - skal passes lige så omhyggeligt som en japansk have

Punkt 1) Tag pulsen på din eksisterende kommunikation
METAFOR indleder samarbejdet med din virksomhed eller organisation med et grundigt kig på tværs af jeres nuværende kommunikation og en dialog med jer om, hvor I er nu, og hvor I er gerne vil hen. Det er et godt afsæt for udviklingen af nye gennemslagskraftige kommunikationsløsninger, og den hjælper til en afdækning af jeres samlede kommunikationsstrategi og til at få hold på formål og mål med den konkrete løsning. 

Punkt 2) Få hold på konceptet
METAFOR faciliterer en idéudviklingsproces, der sikrer, at din virksomhed eller organisation får skabt et bæredygtigt kommunikationskoncept, der tager afsæt i jeres forretningsmæssige mål, og som samtidig giver rum for krativitet og nytænkning. I denne fase kan det være givtigt at få input fra interessenter og brugere af jeres nuværende kommunikation, for at sikre at I får en løsning med størst mulig appel og gennemslagskraft.

METAFOR udarbejder herefter i samråd med jer et koncept, der er håndterbart i forhold til de aktuelle menneskelige ressourcer, budget og tidsplan. Og som integrerer medier og visuelle virkemidler med tekstformer, der appellerer til de definerede målgrupper.

Punkt 3) Sæt det rigtige hold
Når konceptet er er på plads, udarbejder METAFOR en detaljeret tidsplan og sætter, i tæt dialog med jer, det produktionsteam, der skal realisere projektet. METAFOR har et bredt netværk af samarbejdspartnere med kompetencer inden for webudvikling, e-læring, grafisk design, illustration, programmering, film og lyd, tryk samt annoncesalg og kan derfor hjælpe til at vælge de helt rigtige medspillere. Og METAFOR har selv mange års erfaring med at skrive i forskellige genrer og stilarter. 

Punkt 4) Styr sikkert igennem
I produktionsfasen hjælper METAFOR til at realisere projektet i en struktureret proces i tæt dialog med de medvirkende, hvor vi hele tiden har fokus på, om vi når vores delmål for at kunne nå slutmålet, og om noget skal justeres eller gives særlig opmærksomhed undervejs.

METAFOR sikrer processen igennem, at informationer bringes fra din virksomhed eller organisation til holdet og vice versa, og at I får den aftalte løsning, skabt i et miljø, hvor kreativitet og arbejdsglæde kan udfolde sig, uden at det går ud over budget- og tidsplaner.

Punkt 5) Forbered markedsføring af projektet
Sideløbende med udviklingen af kommunikationsløsningen forberede METAFOR det markedsføringsmateriale, der skal sikre, at en løsning, et produkt, en strategi eller et nye website bliver kendt af omverdenen fra dag ét.

METAFOR arbejder med såvel traditionelle markedsføringskanaler (fx avis-annoncer, tv- og biografreklamer, outdoor, foldere) som digital markedsføring (fx viralt via sociale medier, Facebook-grupper, bannerreklamer).

Punkt 6) Kig tilbage for at se frem
METAFOR faciliterer en grundig evaluering af udviklingsprocessen, resultatet og samarbejdet. Evalueringen er værdifuld af flere grunde. Dels kan den danne basis for vedligeholdelse eller videreudvikling, dels kan den være et solidt fundament for udvikling af nye projekter og samarbejdskonstellationer.

Lille-web WEbdesign & Visualangels